<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=393554585443579&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Dana Lim høstede pris ved Nyborg Stævnet
dana lim

Godt 900 repræsentanter fra den danske malerbranche satte d. 16.-18. januar hinanden stævne til et par dages samvær i faglighedens, politikkens og kreativitetens tegn. Her havde Dana Lim stor succes med at få fokusområder som arbejdsmiljø, kvalitet og miljøhensyn ud over rampen og endte med at løbe med prisen for bedste stand ved Nyborg Stævnet.  

Nyborg Stævnet er en af årets vigtigste sociale og politiske begivenheder i malerbranchen. Stævnet, der arrangeres af Danske Malermestre, blev i år besøgt af ca. 900 repræsentanter fra den danske malerbranche, der stævnede sammen d. 16.-18. januar til et par fælles dage dedikeret til både faglighed og politik krydret med kreativ inspiration og gode muligheder for at styrke netværket.  

Vanen tro var Dana Lim klar til at hilse de besøgende håndværkere, lærlinge, udstillere og oplægsholdere velkomne i standen. Og igen i år tiltrak Dana Lim sig stor opmærksomhed fra deltagerne – endda så meget, at det resulterede i en pris for årets bedste stand på messen.

Prisen blev givet ud fra kriterier som informationsværdi, relevans, kreativitet, involvering af de besøgende samt miljøprofil. Salgschef Lars Aabech tog imod prisen og de mange lykønskninger, der efterfølgende strømmede ind: - Vi har gjort meget for at være imødekommende og involverende over for de messedeltagere, der besøgte vores stand. En væsentlig agenda i forbindelse med vores deltagelse har været at sætte øget fokus på kvalitet, herunder solid dansk produktion til danske byggeforhold. Derfor er prisen et skulderklap, der signalerer, at værdier som sund fornuft og miljøvenlighed er relevante parametre i den danske malerbranche, forklarer Lars Aabech og fortsætter:    - For os udgør stævnet den helt rigtige kombination af seriøs faglighed med plads til kreative indspark og interessant netværksdialog ansigt til ansigt med mange af de malermestre, som bruger vores produkter. Det var en rigtig god anledning til at vise branchen, at vi står for meget mere end spartelmasse og den lille gule tube.

Stævnet, der også udgør rammen for Danske Malermestres årlige generalforsamling, blev gæstet af oplægsholdere som bl.a. politikeren Matthias Tessfaye (S), politisk kommentator Henrik Qvortrup og direktør i tænketanken Cepos, Mads Ågerup. På den måde skabte messen også rum for faglig såvel som politisk meningsudveksling om relevante problematikker og udfordringer i branchen, såsom praktikpladser til malerelever.  

Udover kvalitetsløsninger funderet i solide produktionsforhold satte Dana Lim også fokus på miljø, og havde i den forbindelse medbragt linjen af svanemærkede produkter, der blev lanceret i 2013. Produkterne opfylder de skrappeste krav, der kan stilles til indhold, og sikrer dermed en minimal belastning af både miljøet og brugeren.
 

Derudover medbragte Dana Lim en klar-til-brug-løsning til spartling af fibergipsplader samt montagelimen Cooltack, der er markedets eneste elastiske montagelim, der hærder i frostvejr. Lars Aabech uddyber:

- Vores fokus på miljø retter sig ikke blot mod selve miljøet, men i høj grad også mod malerens arbejdsklima. Både Cooltack, den svanemærkede linje og ikke mindst vores fugemasse til gravide malere, som også har været fremvist på messen, er løsninger, der bl.a. er udviklet med henblik på at optimere arbejdsmiljøet for brugeren. På den måde er vores nyvundne pris en kærkommen påmindelse omkring vigtigheden af at fortsætte den miljøvenlige produktudvikling. 

Vil du høre mere om vores Svanemærkede produkter kan du kontakte vores Teknisk Service.