<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=393554585443579&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Opnå godt resultat med trælim
dana lim

Gode råd: Sådan opnår du et godt resultat med trælim

Dana Lim giver dig gode råd til, hvordan du opnår det bedste resultat med trælime. At lave en god limning består af to elementer; at udføre opgaven optimalt og at vælge den rigtige limtype.

Udfør opgaven optimalt
For at opnå den bedste limning skal du sikre dig:

·         At de produkter du skal lime, passer godt sammen for at opnå fuld kontakt.

·         At træet er nyforarbejdet og dermed limbart. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt træet er limbart, kan du benytte perleprøven:

 o   Læg en dråbe vand på det træ, du skal lime. Hvis dråben trænger ind, bliver det en god limning. Bliver dråben derimod liggende, bliver det ikke en god limning. Så kan du foretage en slibning af træet, så det bliver modtageligt over for limen.

 

·         At du bruger den rigtige limmængde og det rette pressetryk. Det optimale resultat opnås, hvis der fremkommer små limdråber langs hele limsamlingen efter pres.

·         At træet holdes i pres til limen er hærdet. 

Vælg den rigtige limtype
Til limning af træ anvendes typisk to typer; PVAc lime og PU lime. Ved valg af limtype skal du se på, hvor limen skal anvendes. Især fugtbestandigheden er afgørende for, om du skal benytte en PVAc lim eller en PU lim. Herunder får du et overblik over de forskellige fugtbestandighedsklasser, der er vigtige at kende, når du skal vælge limtype til din opgave. 

D1

Indendørs, hvor temperaturen kun sjældent og kortvarigt overstiger 50 °C, og træets fugtindhold er max 15 %. Fx møbler og inventar i tørre rum.

D2

Indendørs, hvor der forekommer sjælden korttidspåvirkning af rindende eller kondenseret vand og høj luftfugtighed. Træets fugtindhold er max 18 %. Fx møbler og inventar, der udsættes for lidt fugt og svingende temperaturer.

D3

Indendørs med hyppige korttidspåvirkninger af rindende eller kondenseret vand og/eller høj luftfugtighed. Udendørs beskyttet mod vejrliget. Fx møbler og inventar i vådrum, køkkenborde og træ udsat for høj fugtighed.

D4

Indendørs ved hyppige, kraftige påvirkninger af rindende eller kondenseret vand. Udendørs ved påvirkning af vejrliget, men ved tilstrækkelig dækkende overfladebehandling. Fx karmtræ til vinduer og døre, havemøbler samt træ og inventar, der er udsat for meget fugt.

 

PVAc lime: ved limning med PVAc lime skal træets fugtighed ligge mellem 7-15 % og anvendes kun til limning af træ. Benyt Trælim D2 Inde 490 (indsæt link) eller Trælim D3 Ude 430 (indsæt link). Til sidstnævnte kan man tilsætte en Mørk Hærder 923 (indsæt link) eller Hærder 921 (indsæt link), så den opnår D4 fugtbestandighed. Der findes en specialvariant, Trælim Vinter 465, som kan opbevares og anvendes under frostforhold. 

PU lime: ved limning med PU lime skal træets fugtighed ligge mellem 12-20 %. Under 12 % fugt, fugtes træet inden limning. Denne limtype kan lime træ med andre materialer eksempelvis metal og visse laminater. Benyt Trælim PU lys 421  eller Trælim PU Mørk 422

 

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte vores Tekniske Service.