<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=393554585443579&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Optimal brandsikkerhed starter med passiv brandsikring
dana lim

Øget brandsikkerhed i byggeriet skal bl.a. sikres gennem bedre byggematerialer. Det er udgangspunktet for Dana Lims nye produktserie Fireguard, der letter håndværkerens arbejde i forbindelse med brandtætning og forbedrer den passive brandsikring ved installationsgennemføringer og lineære fugninger.  

Dana Lim har netop lanceret produktserien Fireguard, der er testet i henhold til EU-standarderne EN 1366-3 og EN 1366-4 og effektivt forhindrer spredning af ild, varme og røg via installationsgennemføringer og lineære fugninger.

Fireguard-serien bidrager på den måde til byggeriets passive brandsikring og er med til at sikre, at byggeriet overholder de grundlæggende krav til opdeling i brandmæssige enheder samt sikring af stabilitet og flugtveje iht. bl.a. BR10. 

Grundlaget for brandsikkerhed

Brandsikring deles groft sagt op i to dele, nemlig passiv og aktiv. Aktiv brandsikring udgøres af de elementer, der aktiveres, når branden opstår, såsom brandalarmer og sprinklersystemer.

Passiv brandsikring omfatter derimod brug af byggematerialer, der øger byggeriets iboende brandmodstandsevne uden brug af specielle aktiveringsmekanismer eller styresignaler. En effektiv passiv brandsikring udgør derfor grundlaget for en optimal sikring af byggeriet, så menneskeliv reddes, og materielle værdier ikke går tabt ved brand.  

- Passiv brandsikring er af afgørende betydning for en bygnings eller bygningsdels ydeevne i tilfælde af brand. En sådan sikring opnås enten i kraft af de produkter, der er anvendt ved opførelsen af bygningen eller tilføres bygningsdelene for at øge deres brandmodstandsevne, forklarer Bent Jensen, der er formand for fagudvalget i SikkerhedsBranchen Passiv Brandsikring. Han fortsætter:

- Det er af afgørende betydning, at disse sikringsforanstaltninger er udformet og installeret korrekt, så bygningen lever op til de stillede krav i tilfælde af brand.

Få nu lukket de huller!

Netop vigtigheden af korrekte sikringsforanstaltninger har fået SikkerhedsBranchen Passiv Brandsikring til at lancere kampagnen ”Luk hullet!” i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Forsikring & Pension og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

Kampagnen henvender sig til udførende håndværkere og sætter fokus på lukning af huller i vægge, lofter og gulve efter rør- og kabelgennemføringer. Risikoen for spredning af ild, varme og røg øges nemlig betragteligt, når installationshullerne ikke lukkes tilstrækkeligt eller udføres med forkerte materialer. Og netop denne risiko ønsker Dana Lim at modarbejde med de nye brandsikre produkter. - Vores nye Fireguard-serie gør det lettere for håndværkeren at brandtætne kabler, rør og ventilationskanaler, ligesom serien også letter arbejdet med brandsikker fugning af vinduer, døre, skillevægge, lofter, gulve og etageadskillelser, pointerer Lars Wulff, der er marketingchef i Dana Lim.

Har du yderligere spørgsmål omkring vores brandprodukter, kan du kontakte vores Teknisk Service.